Umiddelbart ligner det, at alle programmer jeg laver hedder et-eller-andet-Nikolaj Sonne. Sådan har det ikke altid været. DR2 Tema: Højt at flyve, Du bliver overvåget, Jagten på Internet & So ein Ding: Bitcoin og Blockchain, Fremtidens Privatliv, Solstrøm & Megabatterier og mere end 100 andre afsnit af So ein Ding nævner det slet ikke... 

Nikolaj Sonne

kysser benzinbilen farvel


Med speederen i bund og 1000 hestekræfter i ryggen hylder Nikolaj Sonne forbrændingsmotoren. Mekanikken, duften, drømmende, lyden og mere end 130 års bilhistorie - der starter med bare én hestekræft. Politisk og teknologisk er fossilbilen ude på sidste omgang - men inden de vifter det ternede flag vil Sonne forsøge at finde drømmebilens sjæl.

Produceret af sonneInc - for DR

Se programmet:

Nikolaj Sonnes store kryptokup


Hvem stjal Sonnes bitcoin? Hvordan kunne det ske? Og er der håb for at få dem igen? Jagten på svar leder til en "grøn" bitcoinmine på Island, mens IT-nørderne i Sonnes digitale detektivbureau følger færten og snuser igennem gamle telefoner og suspekte apps. Opklaringsarbejdet rejser fundamentale spørgsmål om tillid, for kan man stole blindt på kode - uden at stole på de mennesker, der skrev den?

Produceret af sonneInc - for DR

Se programmet:

DR2 kører elbil

med Nikolaj Sonne


Nikolaj overvejer at skifte sin benzinbil ud med en elektrisk model. Men hvilken? Og hvad stiller man op i junglen af e-pedal, WLTP, ladestik og kilowatttimer. Se fabrikken hvor VW bygger deres elbilsatsning ID.3. Og få styr på rækkeviddeangsten, når vi kører landet tyndt og langt mod syd i forskellige elektriske biler - fra de helt økonomiske, til de ansigtsafrivende hurtige.


Produceret af sonneInc - for DR

Se programmet:

Fremtiden er her

- med Nikolaj Sonne


Hvor blev de selvkørende biler af? Er terminator-droner styret af kunstig intelligens virkelig noget, vi skal frygte i 2020? Og hvad skal vi overhovedet med 5G mobildækning? Nikolaj Sonne ser tilbage på året der gik i tech-verdenen, og ind i den fremtid der pludselig er rykket tæt på. Hvad blev de helt store tendenser som dominerede 2020 og var med til at gribe radikalt ind i vores hverdag, forandre vores liv eller fodre vores drømme med løfter om en lysere fremtid?


Produceret af Drive & sonneInc - for DR

Se programmet:

Nikolaj Sonne drømmer om det perfekte køkken


Hvordan ser danskernes drømmekøkken ud? Vi bruger meget tid i vores køkkener, og vi bruger meget tid på at drømme om et nyt køkken. Men kan man få det perfekte køkken? Nikolaj Sonne undersøger og tester indretning, gadgets og materialer til danskernes drømmekøkken


Produceret af Greathouse - for DR

Se programmet: